Facebook konkurrence regler

Konkurrencer på Facebook

I dette indlæg får du:

Det burde være ligetil, men alligevel er der mange som overtræder regler, som de ikke kender. Disse regler er både fastlagt af Facebook og af Forbrugerombudsmanden. Det betyder at et brud på reglerne, både kan komme til at koste en bøde, og kan medføre lukning af både Facebook og Instagram konti… AV!

Facebook konkurrence regler-

De essentielle Facebook konkurrenceregler:

  • Kræve et “like” (synes godt om)

  • Kræve en kommentar

  • Give mulighed for et ekstra “lod” via Instagram

  • Anmode om deling og “synes godt om” af side

  • Kræve at dit opslag skal deles

  • Kræve at der skal “tagges” venner for at deltage

  • Kræve at din side skal deles

  • Love præmier ved opnåelse af et vist antal følgere

HUSK!

Du skal ALTID oplyse om at konkurrencen på ingen måde er sponsoreret,
støttet, administreret af eller forbundet med Facebook

Du må gerne:

Egentlig kræver disse punkter ikke meget uddybelse, da de er rimelig ligetil. I bund og grund er der rigtig mange ting, som du godt må i forbindelse med Facebook konkurrencer. Du kan eksempelvis også bede folk om at sende en besked på messenger, eller udfylde et spørgeskema. Mulighederne er mange, det er bare vigtigt at huske på, at brugeren også skal gide deltage.

Du må IKKE:

Kræve at dit opslag/din side skal deles

En typisk fejl som man ser i Facebook konkurrencer, er at virksomheden kræver at opslaget deles. Dette er direkte i strid med Facebooks politik om sider, grupper og begivenheder, hvor der tydeligt står:

"Personlige tidslinjer og venneforbindelser må ikke bruges til at administrere promoveringer (f.eks. er "del på din tidslinje for at deltage" eller "del på din vens tidslinje for at få ekstra lodder" og "tag dine venner i dette opslag for at deltage" ikke tilladt)."

Kræve at der skal "tagges" venner for at deltage

Igen en typisk fejl, som ses i mange konkurrencer på Facebook. Denne optrædelse referer til samme punkt i Facebooks politik, som den ovenstående.
Som virksomhed er det utroligt vigtigt at overholde Facebooks retningslinjer, da konsekvenserne kan være lukning af Facebook og Instagram konti, hvilket kan være kritisk for mange virksomheder.

Love præmier ved opnåelse af et vist antal følgere

"Når vi når 5000 følgere, kører vi en spændende konkurrence for alle vores følgere".
Eller:
"Vi har næsten nået 5000 følgere, hjælp os med at nå de sidste og hav mulighed for at vinde fede præmier".
Begge dele, og alle afskygninger heraf, er lige forkerte ifølge forbrugerombudsmanden. Kort sagt er problemet, at det ikke er tydelig reklame, eftersom virksomheden ikke står som afsender:

"Hvis en erhvervsdrivende præmierer en bruger eller skaber et særligt incitament for brugeren til at dele eller sprede kommercielle meddelelser, vil forbrugerombudsmændene anse meddelelserne for at komme fra den erhvervsdrivende, og brugerens venner skal derfor have mulighed for at frabede sig disse.."

Lav en Facebook konkurrence

Hvordan laver man en Facebook konkurrence?

Nu er du forhåbentlig klar, til at begive dig ud i din egen Facebook konkurrence. For at få en fed konkurrence på benene, er der her nogle tips til dig:

  • Sørg for at have en FED præmie (Din konkurrence går næppe viralt, hvis man kan vinde 2 dåser barberskum)
  • Vær tydelig med betingelserne for deltagelse (“Jeg vil vildt gerne vinde, men hvordan deltager jeg!?”)
  • Skriv hvornår konkurrencen slutter, og hvornår de kan forvente at få præmien (Det er bare rigtig rart at vide)
  • HUSK nu reglerne! (Inklusive den med at Facebook ikke er associeret med konkurrencen)

“Konkurrencen på ingen måde er sponsoreret, støttet,
administreret af eller forbundet med Facebook”